At dyrke vin i fugtige klimaer er en balancekunst. Hvor sol og varme fremmer modningen af druerne, skaber fugt og regn ideelle betingelser for skimmel og plantesygdomme. For vinbønder i Nordeuropa – og i stigende grad også i dele af Frankrig, Tyskland og Danmark – er kampen mod fugtens konsekvenser blevet en central del af arbejdet i vinmarken. Men med moderne metoder, nye druesorter og en dybere forståelse af naturens processer er det muligt at producere kvalitetsvin, selv når vejret ikke altid spiller med.

Fugtens udfordringer

Når luftfugtigheden stiger, og regnperioderne bliver længere, øges risikoen for svampesygdomme som meldug, gråskimmel (Botrytis cinerea) og sort råd. Disse sygdomme angriber bladene og druerne, hvilket kan føre til tab af høst og forringet kvalitet.

Meldug trives især i varme, fugtige perioder, hvor dug og regn holder bladene våde i mange timer ad gangen. Gråskimmel kan på sin side brede sig hurtigt i tætte klaser, hvor luftcirkulationen er dårlig. Resultatet kan være druer, der rådner, inden de når at modne.

For vinbonden betyder det, at hver sæson kræver nøje overvågning af vejret og en konstant vurdering af, hvornår og hvordan man skal gribe ind.

Forebyggelse frem for bekæmpelse

Den mest effektive strategi mod skimmel er forebyggelse. Det handler om at skabe forhold i vinmarken, hvor fugten ikke får lov at blive hængende.

• Beskæring og opbinding: Ved at beskære planterne korrekt og binde skuddene op, så bladene får luft og sol, kan man reducere fugtigheden omkring druerne. En åben baldakinstruktur er et af de vigtigste redskaber mod svamp.
• Dræning og jordpleje: God dræning i jorden forhindrer, at vand samler sig omkring rødderne. Samtidig kan dækafgrøder og græs mellem rækkerne hjælpe med at absorbere overskydende vand.
• Rækkeorientering: Vinrækker, der er orienteret efter vindretningen, får bedre luftcirkulation, hvilket hjælper med at tørre bladene hurtigere efter regn.

Disse tiltag kræver planlægning og løbende tilpasning, men de kan gøre en markant forskel i fugtige år.

Læs også:

Gennemsigtighed i vinverdenen: Sådan skaber producenter tillid gennem ærlighed

Vin

Forbrugerne vil vide, hvad der gemmer sig bag etiketten. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan vinproducenter skaber tillid gennem gennemsigtighed – fra marken til flasken – og hvorfor ærlighed er blevet en afgørende del af vinens identitet.

Vinlande som historiefortællere – når museer og besøgscentre formidler vinens kulturarv

Vin

Vinens verden rummer langt mere end smag og duft – den fortæller om mennesker, landskaber og traditioner. Artiklen undersøger, hvordan museer og besøgscentre i både klassiske og nye vinlande formidler vinens kulturarv og skaber forbindelser mellem fortid, nutid og publikum.

Vinrejser der forbinder – oplev fællesskab og nye venskaber gennem vinoplevelser

Vin

Tag med på en vinrejse, hvor oplevelsen rækker ud over glasset. Udforsk vinens verden, mød ligesindede og skab minder og venskaber, der varer ved – uanset om du er ny i vinens univers eller erfaren entusiast.

Zinfandel: Historie, karakter og smag af en amerikansk klassiker

Vin

Fra sine rødder i Sydeuropa til sin ikoniske status i Californien fortæller Zinfandel historien om passion, pionerånd og smag. Læs om druens rejse, dens mange udtryk og hvorfor den stadig begejstrer vinelskere verden over.

Nye druesorter og resistente kloner

I takt med at klimaet ændrer sig, arbejder mange vinavlere med at finde sorter, der bedre kan modstå fugt og sygdomme. I Danmark og det nordlige Tyskland har sorter som Solaris, Rondo og Regent vist sig robuste over for meldug og råd. De kræver færre sprøjtninger og kan give stabile udbytter, selv i våde somre.

Også i klassiske vinområder som Bordeaux og Bourgogne eksperimenteres der med nye kloner af traditionelle sorter, der har tykkere skind eller modner tidligere – egenskaber, der kan mindske risikoen for sygdomsangreb.

Biologisk og bæredygtig beskyttelse

Mange vinbønder ønsker at reducere brugen af kemiske sprøjtemidler, både af hensyn til miljøet og vinens kvalitet. I stedet vinder biologiske midler og naturlige metoder frem.

• Svovl og kobber bruges stadig i økologisk vinavl, men i lavere doser og kombineret med forebyggende tiltag.
• Mikroorganismer som Trichoderma-svampe kan anvendes til at konkurrere med skadelige svampe på planternes overflade.
• Naturlige ekstrakter fra planter som padderokke og brændenælde bruges som styrkende midler, der øger planternes modstandskraft.

Disse metoder kræver mere observation og timing end traditionelle sprøjtninger, men de bidrager til en sundere vinmark og et mere bæredygtigt produkt.

Teknologi som hjælpemiddel

Moderne teknologi spiller en stadig større rolle i kampen mod fugt og sygdomme. Sensorer i marken kan måle temperatur, luftfugtighed og bladfugt i realtid, så vinbonden kan reagere, før problemerne opstår. Droner og satellitbilleder bruges til at overvåge planternes sundhed og identificere områder med begyndende sygdomsangreb.

Nogle vinbønder anvender også prognosemodeller, der kombinerer vejrdata og sygdomsbiologi for at forudsige, hvornår risikoen for infektion er størst. Det gør det muligt at sprøjte præcist og kun, når det er nødvendigt.

En ny forståelse af terroir

Fugtige klimaer udfordrer ikke kun vinbonden teknisk, men også filosofisk. Hvor man tidligere så fugt som en fjende, begynder flere at se den som en del af vinens identitet. Et køligt, fugtigt klima kan give vine med friskhed, lavere alkohol og højere syre – kvaliteter, der i stigende grad efterspørges af forbrugerne.

Ved at tilpasse dyrkningsmetoderne og acceptere naturens rytme kan vinbønder skabe vine, der afspejler deres unikke omgivelser – også når vejret er uforudsigeligt.

Fremtidens vinmarker

Kampen mod skimmel og sygdomme i fugtige klimaer er langt fra slut, men erfaringerne fra de seneste år viser, at innovation, viden og respekt for naturen kan gå hånd i hånd. Fremtidens vinmarker vil sandsynligvis være mere teknologiske, men også mere bæredygtige – med fokus på balance frem for kontrol.

For vinbønder i Danmark og andre nordlige regioner er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man kan dyrke vin, men hvordan man gør det bedst under de givne forhold. Og netop i den udfordring ligger måske nøglen til nogle af fremtidens mest spændende vine.